- 17. januar 2019
- Data-drevet marketing, SEO
9 Interessante SEO indsigter fra Danmarks største korrelationsstudie
Hvad er det egentlig der giver bedre placeringer i Google?
Det ved vi utrolig lidt om når det kommer til stykket, men man kan med sund fornuft, erfaring og data få nogle interessante indsigter fra korrelationsstudier.
For nogle uger siden udgav jeg et stort dansk korrelationsstudie, og der var nogle ting som stod ud for mig.
Enten fordi det var en bekræftelse på noget vi tror vi ved eller fordi jeg så en tendens på et nyt fænomen.
Herunder får du min vurdering af en række interessante datapunkter.
1. Fortsat stor gevinst ved meget content
Det tyder meget på at mængden af content fortsat har en fornuftig effekt.
Som det fremgår af grafen herunder, så har de sider som (i gennemsnit) ligger nr. 1 i Google omkring 1.600 ord på siden mens nr. bunden af side 2 kun har omkring 1.200 ord.
Det er dog en smule svært at adskille hvor meget af effekten skyldes mængden af gange søgeordet nævnes i teksten. Det stiger jo helt naturligt i takt med at teksten bliver længere.
Når man dykker lidt længere i dataen, rent statistisk, så finder man at effekten hovedsageligt skyldes mængden af ord – altså længden på teksten.
2. Keyword density er ikke helt lagt på hylden
Selvom det var mængden af ord der var vigtigst, så tyder det på at søgeordsdensitet ikke er lagt helt på hylden endnu.
De seneste år har vi snakket meget om naturlige SEO tekster. Det latent semantiske indeks, og såkaldte LSI søgeord, er sandsynligvis blevet vigtigere.
Data viser os dog, at det måske fortsat en god idé at kvalitetssikre sin SEO gennem et vist krav til inklusion af søgeordet i teksten.
Din søgeordsdensitet bør være lavere for lange artikler og højere for korte.
En helt naturlig følgevirkning af en lang artikel er en mere divers tekst. Således skal søgeordet nævnes oftere i en kort tekst (sker typisk helt naturligt) end i en lang tekst.
Det understøtter mine data også ret tydeligt, som jeg fremlagde på eksempelvis SEODay.
3. Exact match domæner er ikke døde
Det tyder på at der stadig er en fornuftig fordel i at have et eksakt match domænenavn.
Selvom det er svært at vurdere hvorvidt det skyldes flere ankertekster i links, specifikt fokus i ens content, at man ranker med forsiden (som får mange links) eller om det alene er domænenavnet. Ikke desto mindre, så ligner det bestemt at der er en fordel i at få det præcise domæne for det søgeord du vil konkurrere på.
Selv søgeord i domænenavn (ikke eksakt match) har en rimelig korrelation.
Der er en langt større koncentration af disse sider i toppen af Google:
4. Video giver måske et mindre boost
Video øger med al sandsynlighed din user-signals i gennemsnit. Folk bliver lidt længere på siden og er måske mere tilbøjelig til at besøge flere sider. Det burde resultere i bedre placeringer i Google, hvorfor video kan have en positiv effekt for din SEO.
Giver en YouTube video et direkte boost i Google?
Det er jeg meget skeptisk omkring. Hvis Google blev taget i en sag om forfordeling af deres egen videotjeneste, ville de få en kæmpe bøde. De har fået bøder i milliardklassen for meget mindre udnyttelse af monopol.
Til gengæld er der en række fede fordele ved video, uafhængig af platform, som fint retfærdiggører brugen af dem – måske også i forhold til SEO.
5. Sociale delinger ser ikke ud til at gøre det store
Det tyder ikke på at sociale delinger spiller en særlig stor rolle i Google algoritme.
Der er fremlagt flere cases som indikerer at social trafik i kontrakt til delinger har forårsaget akut bedre placeringer. Altså gode placeringer i Google som var midlertidige grundet den store mængde trafik fra sociale medier.
Måske er sociale delinger en dårlig markør for godt indhold, mens faktisk kliks og læsninger fra eksempelvis Facebook i højere grad er et kvalitets signal til Google – specielt hvis brugerne i gennemsnit bliver længe og besøger flere sider.
Selvom det er rationelle spekulationer, ville jeg være påpasselig med at kaste for meget energi efter det.
6. Søgeord i H1 har nok stadig en lille effekt
Det er svært at se den store korrelation mellem inklusion af søgeord i H1 overskriften og bedre placeringer. Det betyder ikke, at der ingen effekt er, men det giver os en fin indikator omkring at det nok ikke betyder så meget længere som det har gjort.
Der er næsten ingen sammenhæng mellem søgeordet i H1 overskriften og bedre placeringer i Google.
Data indsigt: Mine multiple regressionsanalyser, som har langt større pålidelighed end korrelationsstudier, indikerer umiddelbart at det er ligegyldigt om dit søgeord er nævnt opdelt eller står skrevet “rigtigt”. Til gengæld har det en lille, men signifikant negativ konsekvens ikke at inkludere sit søgeord på nogen måde.
Min anbefaling er derfor, at du bør inkludere ordene fra dit søgeord i din primære overskrift. Det er hurtigt og nemt.
7. Søgeord i title tag er ikke rigtig vigtigt længere
Op til 20% af siderne på given placering i top 20 har ikke søgeordet i deres title tag. Det tyder ikke på at disse sider klarer sig dårligere i Google end de cirka 80% som har.
Dette tema har jeg gennemgået i artiklen 5 gode grunde til at “søgeord i title” ikke er vigtigt, som du kan læse hvis du ønsker uddybning af denne forklaring.
8. Links er stadig en af de store sten i pyramiden
Det er faktisk uvist om et stærkt domæne eller en stærk underside er det vigtigste. Der er mange faktorer og begge dele spiller naturligvis en rolle.
Herunder kan du se sammenhængen mellem antal af referring domains og placering i Google.
Der er en utrolig stærk lineær sammenhæng mellem links til din underside og rank.
Der er fra et matematisk pagerank (SEO juice) perspektiv størst værdi i links hvis de peger på sider som du ønsker at ranke med. Det interessante spørgsmål er nok i virkeligheden:
Hvor mange linkede domæner til en irrelevant underside skulle der til for at opveje værdien af ét linkede domæne til en relevant underside?
Ville man eksempelvis hellere have 2 stærke links til sin ‘om os’ side, eller 1 stærkt link til en SEO relevant landing page man arbejder hårdt med. Ved hvilket forhold laver man byttet?
Er det 2:1, 3:1 eller endnu højere?
Det er umuligt at nedfælde en universel regel idet regnestykket afhænger af dit websites struktur. Dertil kan interne links og navigation spille en kæmpe rolle i om du får nok ud af dine “links til irrelevante sider”.
PageRank simuleringer og optimering af informationsarkitektur er noget jeg vil skrive mere om i fremtiden.
9. Dale Chall score på svampe har en pålidelig korrelation
Dale Chall er sammen med Gunning Fog og Flesch Kinkaid nogle af de scorer for læsbarhed som jeg inkluderede i datasættet. De blev til dels valgt arbitrært fordi jeg kunne få adgang til dem via et API. Derfor stod det heller ikke klart for mig, inden analysen, at Dale Chall ikke vil virke for danske tekster (aka. på svampe).
Til trods for det, så indikerer grafen herunder en rimelig stabil sammenhæng mellem Dale Chall score og placering i Google. Jo højere Dale Chall score desto bedre placering i Google.
Denne indsigt vil jeg ikke bruge til særlig meget. Det er sjovt og interessant, men Dale Chall scorerne i analysen er utroværdigt for høje og resultatet er derfor svært at vurdere. I teorien kunne det være at engelske tekster får en lavere rigtig Dale Chall score og derfor viser denne graf potentielt blot at danske tekster i gennemsnit klarer sig bedre i Google DK.
Men en sjov og finurlig korrelation. Samtidig en korrelation der tydeligt viser hvorfor det er vigtigt, at vi bruger hovedet.
Hvad så?
Du er gennem indlægget i ét stykke, så..
Stop op. Tænk. Hvad lærte jeg af dette indlæg?
Forhåbentlig leverede indlægget alt det jeg lovede. Nemlig en gennemgang af tiltag som dels bekræfter de mest kendte hypoteser, andre som udfordrer status quo en smule og nogle som måske fylder lidt huller i vores mentale SEO landskab.
Tak for din refleksion af disse interessante SEO data.
P.S. Som noget nyt har jeg åbnet op for spørgsmål og dialog i kommentarsporet. Slå dig løs.
Ofte stillede spørgsmål
Herunder har jeg samlet et par spørgsmål som jeg ofte får i forbindelse med data og indsigter fra korrelationsstudier.
Korrelationsstudier inden for SEO benyttes til at finde nogle “markører” eller “karakteristika” som er fælles for mange af de sider som klarer sig godt i Google. Det er ikke sikkert at disse sider klarer sig godt på grund af de fællesmarkører, men det giver os nogle indsigter vi kan arbejde videre med i vores arbejde med Google.
Kort og godt, nej. Man skal bestemt være forpasselig med at forvirre korrelation med kausalitet – også indenfor SEO. Salget af is og mængden af skovbrande i Californien har en stærk korrelation, men ingen kausalitet. Høje temperaturer har dog både en god korrelation og en stærk kausalitet i relation til salg af is og skovbrande.
Der er fortsat en stærk sammenhæng mellem antallet af ord der er på en side og sidens placering i Google – jo flere ord desto bedre placering. Det samme gør sig gældende for links, som det bliver forklaret i artiklen.
Det var en relativ stor overraskelse at en meget almindelig best-practice som “søgeord i title tag” ikke havde en stærk korrelation med gode placeringer i Google. Denne indsigt indikerer at det ikke er særlig afgørende om du har det præcise søgeord, som du går efter, med i samtlige af dine vigtige SEO “tags” (inkl. headings).
Pingback: Vurder, beregn og optimer værdien af dine links med datadrevet linkbuilding
Tænk at eksakt match domæner stadig klarer sig så godt! Fedt, fedt indlæg.
Sjovt med Dale Chall score.. og lidt overraskende for mig at links stadig har så flot en lineær sammenhæng (:
Jeg havde ikke set den med title tag komme. Godt at se at H1 stadig kan noget.
Kan du måske lige uddybe for mig hvad du mener når du skriver at video ikke har en direkte effekt? Hvordan har den en indirekte effekt?
Hej Ann-Christine
Ja, der bliver flyttet ved status quo og de gode gamle best practises i disse tider mere stigende grad af machine learning og AI.
Det er ikke det faktum at der er en YouTube (eller anden) video på din side som gør at du ofte får bedre placeringer. Det er sandsynligvis fordi videoen får folk til at blive længere, besøge flere sider og konvertere oftere. Det er nemlig signaler til Google om at brugerne rigtig godt kan lide at være på din hjemmeside 🙂
Alt godt, Christian