3 Afgørende facts om backlinks som 95% af alle SEO specialister overser

Ganske få der arbejder med SEO har, som jeg oplever det, forstået disse grundlæggende facts om links. Nogle få har internaliseret det, men glemmer dem (forståeligt) ofte i branche-støjen.
backlinks SEO

Tilbage i 1970’erne begyndte man at bruge matematik omkring netværksteorier til at identificere gode videnskabelige artikler. Hvis en artikel fik mange reference i andre studier, så måtte det, alt andet lige, være bedre.

Larry Page og Sergey Brin opfandt i 1996, mens de læste på stanford, formlerne for PageRank som blev fundamentet for det vi idag kender som Google.

PageRank var en epokegørende opfindelse i forbindelse med søgemaskiner, og links har betydet meget for SEO lige siden.

Få langt mere ud af din link indsats

I dette indlæg vil jeg gennemgå 3 faktorer inden for links og linkbuilding som de færreste forstår matematisk og teoretisk. Hvis du lærer at implementere disse koncepter korrekt i din taktiske indsats, så kan du potentielt godt få mange gange mere ud af din linkbuilding indsats.

Selv hvis du er en af de få, som forstår disse nuancer 100%, har du brug for en reminder. Det er nemlig utrolig nemt at overse disse facts med al den støj der er i og omkring links i branchen.

Begrebsramme: Interne links er links mellem to sider på ét domæne. Eksterne links, linkbuilding og backlinks er betegnelser for links mellem to sider på to domæner.

1. Du får ikke links fra domæner

Jeg observerer en utrolig fejlagtig dialog omkring linkbuilding både på Facebook, diverse fora og når jeg taler med folk i branchen. Der sælges, købes og er en opfattelse af at man får links fra domæner – det gør man matematisk ikke.

PageRank algoritmen er baseret på en såkaldt netværksgraf, som består af nodes (URL’er) og edges (links), hvor der, i både teori og praksis, er forbindelser mellem næsten alle sider på internettet.

pagerank netværksgraf

PageRank forholder sig af princip og matematisk ikke til domæner eller virksomheder. Der findes kun URL’er. Der er i de matematiske patenter ikke en differentiering mellem interne og eksterne links – alle dofollow links videresender PageRank tilsvarende en del af sin egen PageRank.

Som du kan se på visualiseringen så kan vi godt farvelægge sider fra hvert domæne i hver sin farve, men det er primært af illustrative årsager. Så næste gang du tror du “får et link fra et domæne med DR 70” så husk lige dig selv på at man ikke får links fra domæner, men fra URL’er.

Tip: Sørg for at evaluere værdien af den konkrete underside – ikke domænet. Det kan du eksempelvis gøre ved at vurdere hvor integreret ift. interne links undersiden er på domænet. Hvor mange kliks fra forsiden ligger siden eksempelvis? Forsiden får nemlig typisk de fleste indgående eksterne- og interne links.

Betyder domænets autoritet så ikke noget?

Det er en indikator som så mange andre metrikker. Det er som udgangspunkt et ringe sammenligningsgrundlag. Det vil variere rigtig meget fra case til case, hvor prædiktiv domænets samlede autoritet er for styrken af et link fra en af domænets undersider.

Herunder gennemgår jeg et tankeeksperiment, som forsimpler matematikken, men er en nogenlunde repræsentation for virkeligheden.

A) Domæne X har 100 indgående backlinks (DR måske lig 35). Domænet består af 200 sider som alle er en integreret del af den interne arkitektur (altså får nogenlunde lige mange interne links).

Gns. autoritet pr. URL for domænet = 100/200 = 0,5 virtuelle PageRank point.

B) Domæne Y har 1.000 indgående backlinks (DR måske lig 50). Domænet består af 20 sider som alle er en integreret del af den interne arkitektur (altså får nogenlunde lige mange interne links).

Gns. autoritet pr. URL for domænet = 1.000/20 = 50 virtuelle PageRank point.

C) Domæne Z har 10.000 indgående backlinks (DR måske lig 70). Domænet består af 200.000 sider som alle er en integreret del af den interne arkitektur (altså får nogenlunde lige mange interne links).

Gns. autoritet pr. URL for domænet = 10.000/200.000 = 0,05 virtuelle PageRank point.

Vi kan tydeligt se at værdien af et links, alt andet lige, ville være højest fra side Y selvom side Z har langt højere domæne autoritet. Så hvis… hvis, man har to domæner som har nogenlunde samme opbygning, arkitektur og størrelse så vil domæne autoritet være en god markør til vælge det bedste link.

Domæne autoritet (DR) en dårlig markør for værdien af et link i størstedelen af alle tilfælde.

Teori: Domæne autoritet er et udtryk for den kollektive autoritet på tværs af samtlige sider på et domæne. Derfor siger tallet næsten ingenting om én side og ét links styrke uden at tage hensyn til interne links og antallet af sider.

God praksis: Domæne autoritet kan være en nogenlunde markør hvis man sammenligner to relativt ens sider. Men glem aldrig, at overveje den enkelte side.

Selv links fra vanvittigt stærke domæner har utrolig lav (til ingen) værdi hvis ikke siden med linket får PageRank via links fra andre sider på domænet. Hvis ikke URL’en, hvor du får et link, er linket sammen med øvrige backlinks et sted i kæden, så har det ikke værdi.

Udover autoritet/PageRank kan vi tale om trust og lignende. Sider på stærkere domæner har måske en naturlig større trust.

2. Reasonable surfer modellen er årsagen til at links med trafik måske er mere værd

Der er en relativ tydelig tilvækst af SEO specialister som mener at links der skaber trafik er mere værdifulde. Det er der nogle udmærkede grunde til at tro, men jeg oplever, at folk ikke kender argumentet for.

Googles originale PageRank algoritme er baseret på en random surfer model som man spekulerer har udviklet sig til en reasonable surfer model – fordi de har taget et patent med denne teknik.

Metoden er simpel: Hvis vi slap en bruger løs på internettet et tilfældigt sted, hvad er sandsynligheden for at vedkommende lander på en given URL – den sandsynlighed kunne dernæst repræsenterer sidens PageRank.

Eksempel: Vi har en artikel med 4 eksterne links og 30-40 interne links. Der er antageligvis 40% chance for at brugeren bouncer og genstarter sin rejse. Derudover kan vi lege, at nedenstående procenter (i illustrationen) repræsenterer sandsynligheden for at brugeren følger det pågældende link.

Nogle gange stopper brugeren sin “rejse”. Dernæst starter simuleringen forfra på en ny side baseret på en probabilistisk beregnet sandsynlighed.

Med tiden er der naturligvis blevet introduceret nogle vægtninger, så Google opvejer nogle typer af links. Når man vurderer en reasonable surfer model, så vil links der driver trafik have langt større værdi end links uden værdi, fordi PageRank ikke handler om linket, men sandsynligheden for at en bruger følger det link – rent matematisk.

Det er ikke dumt eller tilfældigt, at mange tror links med trafik har større værdi. Til gengæld er det ikke til at sige om, eller i hvor høj grad, Google bruger trafik til at evaluere værdien af links.

Der er hverken lavet gode studier eller eksperimenter, mig bekendt, på dette område. Vi ved dog eksempelvis, at Google bruger Chrome til at måle hjemmesidens hastighed som en ranking factor, hvorfor de ikke længere kører helt med tætte skodder mellem deres services.

Teori: Det er ikke utænkeligt at trafik er en del af PageRank algoritmen. Til gengæld er der ikke særlig meget dokumentation for at det betyder helt vildt meget, selvom Ahrefs har fremlagt en lille smule data.

God praksis: Det er uvist hvor stor en vægtning trafik skal have i dine overvejelser omkring links, men du bør typiske vurdere links som en bruger er meget lidt tilbøjelig til at følge som mindre værdifuld (her tænker jeg specielt i placering af linket på siden). Sidebar-, blogroll- og footerlinks følger de færreste, eksempelvis.

3. Det er ikke sikkert at relevante links er stærkere eller mere værd

Der synes at være et stort flertal som mener at relevansen af et link er vigtigt nu til dags. Altså at man får mange eller størstedelen af sine links fra sider som er tematisk relevante for ens virksomhed og hjemmeside.

Der eksisterer to gode og plausible teorier omkring relevans.

Topical clusters

Taher Haveliwalas er opfinderen (Google har patentet) af den topical pagerank clustering til link segmentering, som Google antageligvis benytter. Her vil jeg gerne fremhæve to citater:

“…when a topical cluster associated with the source document is related to a topical cluster associated with the target document…” og “The model may be used to adjust the contribution that various links make in the ranking process.” – United States Patent: 7716225

Patentet er relativt broget og inkluderer en lang, lang række af potentielle faktorer som kunne influere værdien samt troværdigheden af et link, som dermed kunne påvirke den PageRank vægtning linker får.

Dokumentet omhandler dog primært topical clustering, hvilket antages at være den centrale del af denne relevansmetode.

Det er altså potentielt vigtigt for værdien af et link at de to sites er tematisk overlappende.

Sætningsdefineret relevans

Den anden er baseret på relaterede ord og sætninger i linkafsenderen og linkmodtageren.

Denne teknik og metode er meget nemmere at eksekvere i praksis – der er ingen holistisk topical clustering, men alene en relation fra linkafsender URL til linkmodtager URL.

Fordelene ved denne metode er at Google modkæmper linkspam. Basalt set, slår Google potentielt ned i alle instanser hvor ankerteksten og linket er ude af kontekst med det reelle indhold.

Det sørger for at A) Google Bombings er sværere B) indholdsuafhængige ankertekster mister værdi C) irrelevante links mister værdi og D) generiske linksider ikke mister værdi.

En faldgrube i denne metode, som mange linkbuilding baroner aktivt forsøger at udnytte, er en relevant artikel på et generisk (irrelevant) site.

Du kan læse patentet her, hvis du er lige så tosset som mig.

Fornuftige refleksioner

Tænk over det trade-off du laver mellem trust, autoritet og relevans når du planlægger og eksekverer din linkbuilding.

Du kan eventuelt tilføje trafik til det mix. Vi kan passe kalde det døbe det TART-ratio og måske gøre det mere almindeligt at evaluere.

Man kan ikke måle disse parametre perfekt. Derfor er heller ikke nødvendigvis vigtigt om du vælger en 1:1:1:0 ratio eller en 1:3:2:1 ratio mellem trust, autoritet, relevans og trafik henholdsvis.

Det vigtige er at du har du reflekteret over det trade-off du unægteligt står over for i forbindelse med dine linkbuilding aktiviteter. Det handler om prioritering.

En hjemmeside med 100% irrelevante links vil være i risiko for en Google penalty. Men eksisterer der et asymmetrisk problem? Hvor 10% højrelevante links er nok til at holde en fra en penalty, og alle andre links derover ikke giver nogen ekstra værdi inden for relevans.

Spørgsmålet er altså, om alle links vægtes ud en relevansbetragtning eller om relevans primært bruges som en straf hvis den krydser en minimumsgrænse.

Konklusionen er at relevante links, alt andet lige, er bedre end ikke-relevante links. Dette faktum kan man passende integrere i sin proces og prioritering.

Teori: Enten vurderes hvert eneste link baseret på dets relevans. Alternativt er en vis mængde relevante links nødvendige for at holde Google glad.

God proces: Sørg for at de fleste links er relevante og overvej hvor stor en risikovillighed du har når du lægger en plan for din vægtning af TART (trust, autoritet, relevans og trafik).

Hvis du går all-in på ét parameter vil der næsten altid være et trade-off med de øvrige parametre. Hvis du prioriterer trafik, så får du links med mindre PageRank og så videre.

Der er sandsynligvis mange forkerte svar, men vi ved ikke nok til at der findes ét rigtigt svar. Det vigtige er at du reflekterer over mulighederne og faktorerne inden for linkbuilding – det er vigtigt.

[Total:0    Gennemsnit:0/5]
Christian Højbo Møller

Christian Højbo Møller

Christian er CMO i sin start-up Candidlab som i dag er ekspanderet til 11 lande. Han har tidligere været Lead- og Senior Konsulent i verdens største mediebureau gruppe, GroupM. Samt arbejdet med spændende kunder som HBO, Ford, Just-Eat og Toyota.

Connect på LinkedIn eller send en besked.

Få fede marketing værktøjer gratis nu

Vil du have en række unikke værktøjer til marketing, growth og SEO? Det koster ikke noget, og du vælger selv om du vil modtage fremtidigt content fra mig. Hop ind og få din bonus nu.

Andre spændende artikler

KPI Dashboard

Identificer din North Star KPI og få mere succes og growth i dine teams

KPI’er og målsætninger er altafgørende for at forventningsafstemme, motivere dine teams og måle på effekten af jeres væksttiltag.
Læs mere →
Track offline konverteringer

Track dine fysiske salg digitalt og indfri din virksomheds potentiale

Du SKAL vide hvilke digitale initiativer som resulterer i salg og omsætning for at slå dine konkurrenter på sigt.
Læs mere →

Har du et spørgsmål eller en kommentar?

  1. Svar

    Fed artikel på den nørdede måde 😉

    Jeg studsede over dette:

    “En faldgrube i denne metode, som mange linkbuilding baroner aktivt forsøger at udnytte, er en relevant artikel på et generisk (irrelevant) site.”

    Er det din erfaring, at den type artikler ikke har den store effekt mere, end de tidligere har haft?

      • Christian Højbo Møller
      • 3. maj 2019
      Svar

      Tak, Simon

      Det er min erfaring at det stadig virker ganske fornuftigt – på godt og ondt.